Hvordan samler man flyttekasser? Det kan virke både besværligt og avanceret. Anvisningerne på flyttekasserne er ofte mangelfulde eller svære at tyde. Derfor vil vi her give den ultimative guide til at samle en flyttekasse. For det er hverken svært, besværligt eller avanceret. Læs videre for at blive flyttekasse-samle-ninja og undgå flyttekasser, hvor bunden går i stykker og indholdet falder ud.

Er der noget værre end at have pakket en flyttekasse bare for at opdage, at bunden sidder løs og begynder at falde ud, så snart man løfter flyttekassen? Det er ikke kun irriterende, men kan også skabe farlige situationer, hvor dem der løfter flyttekasserne kan komme til skade, og flyttekassens indhold kan falde på gulvet og gå i stykker.

Sådan samler man flyttekasser

  1. Start med at folde flyttekassen ud, så det ligner et firkantet rør.
  2. Vend bunden i vejret på flyttekassen. Hvis det ikke er markeret på flyttekassen, kan du kende bunden på at den har “flapper”, som stikker ud til siderne.
  3. Fold det lille bundstykke (det uden flapper) ned i kassen.
  4. Fold bundens to flapper ind over bunden, og fold også den ned i kassen.
  5. Vend kassen om, så bunden nu er nederst.
  6. Hold det lille bundstykke op lodret langs kassen side, og fold flapperne op, så de også ligger lodret langs kassens side. Fold herefter det lille bundstykke ned igen, så det ligger vandret oven på kassens bund.
  7. Nu er der blot tilbage at folde kassens øverste sidestykker (dem med bærehuller) ned i kassen.

Er du mere til en visuel gennemgang, kan du her se i fin illustration af fremgangsmåden her: